
Oplevelser i Vejers
-
Der venter et hav af oplevelser i området omkring Vejers
Området omkring feriehusene ved Vejers Strand byder på et hav af oplevelser - lige fra strand og natur til seværdigheder og golfbaner.
Gå på opdagelse i naturen omkring feriehusene
Den vestjyske natur er intet mindre end enestående smuk og byder på utallige udendørsoplevelser det sekund, du træder ud af fordøren på dit feriehus.
De tætte granskove og de mange naturstier, byder på alt fra råvildt og rigt fugleliv til et stort udvalg af vilde svampe, der tiltrækker svampesamlere fra hele verden.
Gå en lang tur, lej en cykel eller oplev området fra hesteryg - bare spørg på kontoret, så svarer vi på alle dine spørgsmål og kommer gerne med forslag til udflugter.
Nyd livet og solen på de endeløse sandstrande
Kilometer efter kilometer af hvide sandstrande giver hele familien en fantastisk chance for at glemme stres, træthed og hverdagens bekymringer.
Strandene omkring Vejers er brede og helt oplagte til frisbee, boldspil eller drageflyvning. Hvis du er til skattejagt, er der også glimrende muligheder for at finde rav i vandkanten.Det uopdagede golfparadis ved Vejers Strand
Danmark bliver kaldt det uopdagede paradis for golfspillere. I køreafstand fra feriehusene ved Vejers Strand, kan du betale green-fee og vælge mellem alt fra familievenlige baner til smukke baner beliggende ved havet.
Gå på skattejagt i vandkanten og få en fantastisk souvenir fra Danmark
Det kræver tålmodighed at finde Danmarks guld, men et ravfund er det hele værd og udgør en fantastisk souvenir fra din ferie ved Vejers Strand feriehuse.
Seværdigheder i området omkring Vejers Strand
Fra fyret ved Blåvandshuk er der en fantastisk udsigt over Vesterhavet, hvor der også er rig mulighed for at udforske de mange betonbunkers fra 2. Verdenskrig.
Hos Vejers Dropskogeri kan du se, hvordan bolsjer bliver fremstillet på klassisk vis. På Blåvand Museum og Blåvand Egnsmuseum kan du lære om egnens historie og blive klogere på, hvordan udviklingen har været gennem tiderne.
Du kan også tage familien med på en dagstur til Fanø, Legoland eller Løveparken i Giveskud.
Kilometer efter kilometer af hvide sandstrande giver hele familien en fantastisk chance for at glemme stres, træthed og hverdagens bekymringer.

