Kreativ tidsfordriv

En ferie på den jyske vestkyst indbyder til kreativitet, med alle de smukke og forskellige ting man finder på sine vandringer i naturen eller ved den vidunderlige skønhed man møder overalt.
Kun fantasien sætter grænser for hvad man kan fremstille af alle de smukke muslinger, sten og urgamle træstykker der er svømmet op på stranden under den sidste storm. Investerer man lidt tid i fremstillingen, kommer der hurtigt en and til syne af to stykker træ og noget maling eller en lille trold af to sten.

Synes man ikke nok om at klistre og male, kan man gå skridtet videre med olie- eller akvarelmalerier, naturen omkring Vejers Strand byder på utallige idylliske steder, som er en forevigelse værdige.