Ferie med hund ved Vejers Strand

 

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Oplev ægte ferieglæde med jeres hund ved Vejers Strand

En ferie er ikke rigtig ferie, hvis familiens firbenede ven ikke er med. Heldigvis er Vejers Strand og Vestkysten et af de mest hundevenlige områder i Danmark – med brede, åbne strande, spændende skovområder og masser af natur, der indbyder til eventyr for både to- og firbenede.

Hos Die Hyggelige Dänen ved vi, hvor vigtigt det er at kunne tage hunden med på ferie – derfor tilbyder vi et bredt udvalg af sommerhuse, hvor hunde er velkomne. Uanset om I leder efter et stort sommerhus til hele familien, eller en mindre, hyggelig hytte til par eller en lille familie med én eller flere hunde, har vi noget, der passer til jer.

Sommerhus med hund – sådan finder I det perfekte match

Hos os finder I sommerhuse til enhver hundefamilie – med plads til både én, to eller endda tre hunde. Nogle af vores sommerhuse ligger tæt på stranden eller skovstier, så I nemt kan tage hunden med på en frisk gåtur fra morgenstunden. Andre har skønne udeområder, hvor I kan slappe af sammen under åben himmel. Uanset hvilken type sommerhus I vælger, har vi sørget for, at der også er tænkt på hundens ferie.

Fordele ved at vælge sommerhus med hund hos os:

  • Sommerhuse med plads til 1-3 hunde

  • Mange huse ligger tæt på skov eller strand

  • Både store og små sommerhuse, så I kan vælge efter behov

Uanset om I rejser med hele familien, et vennepar eller bare jeres firbenede bedste ven, har vi et sommerhus, hvor hunden er velkommen, og hvor I kan nyde en afslappende ferie sammen.

Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Vejers Strand – paradis for hund og ejer

Forestil jer jeres hund løbe glad rundt i sandet, med vinden i pelsen og havets duft i næsen. Lyder det som ferie? Det er det – og Vejers Strand er det perfekte sted til netop det.

Stranden ved Vejers er bred, lang og åben – og uden for højsæsonen (1. oktober til 31. marts) må hunde løbe løs, hvis I har fuldt herredømme over den. 

“Fuldt herredømme” betyder, at I som hundefører til enhver tid kan standse jeres hund – også hvis den angriber andre dyr eller mennesker. Hunden skal være i tæt kontakt og må ikke genere andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv. Hvis jeres hund ikke straks adlyder kald, skal den føres i snor eller holdes tæt ved fod. Som hundeejer har I altid ansvaret for at undgå konflikter. Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside.

I sommermånederne skal hunden altid være i snor på stranden, men det forhindrer ikke dejlige gåture med snuden i vinden og salt i pelsen. Uanset årstid er stranden et hit blandt både to- og firbenede feriegæster.

Hundeskove og natur – frit løb og nye dufte

I området omkring Vejers, Blåvand og Oksbøl findes flere hundeskove, hvor jeres hund må løbe løs og lege med andre. Hundeskovene er en oplagt aktivitet, hvis hunden trænger til at få brændt lidt energi af, eller I vil opleve noget nyt sammen. Og det bedste? Det hele ligger inden for kort køreafstand fra vores sommerhuse med hund ved Vejers Strand.

I kan læse mere om reglerne for at færdes med hund i naturen, samt finde et kort over alle hundeskove i Danmark på Naturstyrelsens hjemmeside. (https://naturstyrelsen.dk/aktiviteter-i-naturen/med-hund-i-naturen)

Praktisk info: ferie med hund på Vestkysten

Når I tager jeres hund med i sommerhus, er der nogle få regler og praktiske forhold, I bør kende:

  • På stranden: Hunden skal være i snor fra april–september. Den må løbe løs fra oktober–marts, hvis I har kontrol over den.

  • I naturen: Hunde skal som udgangspunkt være i snor i naturen. Der er undtagelser i hundeskove.

  • Skallingen: Det er ikke tilladt at medbringe hund – heller ikke på stranden.

  • Hundeposer: Der findes gratis poser flere steder i Vejers by. Brug dem – så vi kan holde byen ren.
Aktiviteter med hund – leg, oplev og nyd naturen

En ferie med hund i sommerhus åbner for mange hyggelige og sjove oplevelser. Her er nogle idéer til, hvad I kan lave sammen:

  1. Strandgåture
    Tag hunden med på en skøn strandtur – perfekt til leg, motion og nye dufte.

  2. Hundesvømning
    Lad din vandglade hund tage en dukkert i havet og få brugt noget energi.

  3. Hundeskove
    Slip hunden fri i de nærliggende hundeskove ved Oksbøl og Blåvand.

  4. Hunden med i byen
    I Vejers By er hunde i snor velkomne – og vi har hundeposer klar, hvis uheldet er ude.
5 gode tips til ferie i sommerhus med hund
  1. Vælg et sommerhus med indhegnet grund, så jeres hund kan være uden snor.

  2. Medbring favoritlegetøj og foder – det giver tryghed.

  3. Sørg for god ventilation i bilen under køreturen.

  4. Hav en sikkerhedssele eller transportbur med til hunden.

  5. Husk hundeposer og vandflaske med skål, når I er ude.

Klar til ferie i sommerhus med hund?

Hos Die Hyggelige Dänen har vi gjort det nemt at finde det rigtige sommerhus til jer og jeres hund. Brug vores filter til at finde sommerhuse med hund, søg efter indhegnet grund, afstand til strand, eller om der må medbringes flere hunde.

Uanset hvad I søger, har vi det ideelle sommerhus med hund – så I ikke behøver efterlade nogen derhjemme. Pak snoren, godbidderne og glæden – og glæd jer til en ferie fuld af oplevelser i Vejers Strand og på Vestkysten.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev