FLUGT - Refugee Museum of Denmark

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Tag på museum i verdensklasse ved Vestkysten

Museet er tegnet af den verdensberømte arkitektgruppe BIG – Bjarke Ingels Group, der blandt andet står bag stregerne til Tirpitz og adskillige banebrydende byggerier og designs. Du kan derfor glæde dig til et unikt museum, hvor spændende historie, arkitektur og kultur forenes på smuk vis.

Men, hvad kan du opleve på museet? Museet fortæller den universelle historie om at være flygtning. Samtidig bliver den røde tråd de 100.000 flygtninge, der havde deres hverdag i Oksbøl-lejren i efterkrigsårene mellem 1945 og 1949. I dag er der kun to hospitalsbygninger tilbage af lejren, og det er omkring disse to bygninger, at museet er opstået. Museet inviterer dig indenfor til en spændende og lærerig oplevelse, hvor du kommer helt tæt på de mange skæbner, der havde deres hverdag i lejren – og samtidig kan du opleve den universelle historie om flugt.

Arkitektgruppen BIG har tegnet bygningen, der forbinder de to hospitalsbygninger

Det er én af verdens mest indflydelsesrige arkitektgrupper - BIG - Bjarke Ingels Group, der står bag tegningerne af den bygning, der skal forbinde de to hospitalslænger. De to bygninger ligger vinkelret mod hinanden og markerer indgangen til Aal Plantage, som området hedder i dag. 

 

Tilbygningen er lavet i stål og vil derfor udadtil syne lukket. På den måde vil facaden illustrere den lukkethed, som lejren var forbundet med. Den var indhegnet med pigtråd, og det var strengt forbudt for flygtningene inde i lejren at have noget med danskerne at gøre.

På indersiden vil der derimod være store glaspartier. Det skal skabe en åben og imødekommende følelse i indretningen, der skal symbolisere det liv, der var i lejren, og de drømme og tanker om fremtiden, som de mange flygtninge også havde.

 

Hvad kan du opleve på det nye museum for flygtningehistorier?

Glæd dig til en spændende, bevægende og lærerig oplevelse, hvor du både får et indblik i hverdagen for de mange tusinde flygtninge i Oksbøl-lejren – og historier om flugt til alle tider. Museet er et oplagt udflugtsmål for dig, der er historieinteresseret – og som holder ferie ved Vestkysten. Du finder museet i Oksbøl i et naturskønt område ved Aal Plantage. Der er derfor både mulighed for at udforske historien inde på museet og gå i flygtningenes fodspor i den vestjyske klitskov. Her finder du blandt andet den store tyske flygtningekirkegård. Kigger du på de mange små, hvide kors, vil du se, at en stor del er helt små børn, der ikke klarede den hårde start på livet, som flugten havde givet dem.

På museet kan du blive klogere på en del af historien om de tyske flygtninge. De fleste af os kender historien om Titanics forlis i 1912, hvor 1.600 mennesker mistede livet. Det er dog de færreste, der har hørt om skibet MS Wilhelm Gustloff. Skibet blev brugt til at sejle sårede soldater og civile væk fra den fremrykkende Røde Hær. Men den 30. januar 1945 bliver skibet ramt af tre torpedoer fra en russisk ubåd. Mere end 9.000 tyske flygtninge mistede livet. Det gør tragedien til det skibsforlis, der har krævet flest ofre i verdenshistorien. Historien om Wilhlem Gustloff er en vigtig del af historien om de mange tusinde tyskere, der strømmede til Danmark i krigens sidste måneder.

Oksbøllejren – kort fortalt

Oksbøllejren blev efter afslutningen på Anden Verdenskrig Danmarkshistoriens største flygtningelejr. I foråret 1945 var tusindvis af civile tyskere fordrevet fra deres hjem på grund af krigen. En stor del af disse kom til Danmark, hvor de fandt husly i lejren i Oksbøl. Da lejren var på sit højeste, havde den 35.000 beboere – børn, kvinder og mænd, som var flygtet fra deres hjemland, da den Røde Hær stormede frem. Selvom livet i flygtningelejren var hårdt, var det langt bedre end alternativet. Det er fortællingen om de mange skæbner, der kom til Oksbøllejren, der skaber den røde tråd gennem museet. Samtidig vil du møde fortællinger om flugt og flygtninge til alle tider.

Når vi hører om flygtningestrømme i medierne, bliver de ofte fortalt i tal og fakta. Men bag enhver flygtningestrøm gemmer der sig mennesker af kød og blod, som alle har en unik historie at fortælle. Det er disse – og andre historier, du vil møde på FLUGT – Refugee Museum of Denmark.

Tysk millionstøtte til flygtningemuseet

Flygtningemuseet i Oksbøl har blandet andet modtaget tysk millionstøtte. Det er første gang, at den tyske stat støtter et dansk museum. Mange tyske efterkommere besøger hvert år den kirkegård, som hørte til flygtningelejren. Samtidig er det også et stykke vigtig tysk historie, der bliver formidlet på museet.

Oplev Flugt - lej et sommerhus ved Vejers Strand
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

En spændende oplevelse – også for familier med børn

FLUGT – Refugee Museum of Denmark er for både voksne og familier med børn. Selvom museet tager fat på svære og meget følsomme emner, så er det emner, vi alle støder på i hverdagen – også børn. Tanken har været at skabe et trygt rum, hvor der er plads til refleksion og dialog på tværs af alder og generationer.

Kilde: https://vardemuseerne.dk/museum/flugt/

Praktiske informationer

Som gæst hos Die Hyggelige Dänen får du 20% rabat på indgangen ved at vise din nøglering.

Adresse

Præstegårdsvej 21

6840 Oksbøl

Åbningstider

Se åbningstiderne her

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev