Hvis du har lejet et sommerhus igennem os, kan du nu kvit og fri komme ud at spille golf på Outrup Golfbane. Du og din familie får gratis greenfee i den uge, hvor I er på ferie.

Både garvede golfentusiaster og dem, der bare godt kunne tænke sig at prøve sporten af, er velkomne på golfbanen i Outrup.

Lej et sommerhus hos os og spil gratis golf
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Hvordan får du et gratis greenfee

Det eneste, som I skal gøre for at få gratis greenfee i den tid, hvor I er i sommerhus, er at booke et sommerhus her på siden.

Når I vil spille golf i Outrup, skal I medbringe den tilsendte eller afhentede greenfee billet fra os. Billetten afleveres i shoppen umiddelbart efter ankomst hos Outrup Golfbane - uden for åbningstiden, lægges billetten i postkassen hos Outrup Golfbane ved informationen. Så er I klar til at svinge køllerne på golfbanen.

Hvad er inkluderet?

Alle gæster hos die ”hyggelige” Dänen kan få gratis greenfee til Outrup Golfbane. Udstyr kan medbringes eller lejes i golfklubbens information. Alle spillere skal have eget eller lejet udstyr med rundt på banen. Poletter til Outrup Golfklubs Driving Range er desværre ikke inkluderet i tilbuddet, men de kan tilkøbes, når I ankommer på golfbanen.

Tilbuddet kan benyttes året rundt fra solopgang til solnedgang, hvis I vil have den bedste oplevelse og ønsker at købe poletter eller leje udstyr så kom i den bemandede åbningstid på Outrup Golfbane: Hverdage fra kl. 09:00 – 15:00. I weekender og højsæson fra kl. 09:00 – 16:00 og ellers efter aftale i lavsæsonen.

Det er ikke muligt at spille på ankomst- og afrejsedagen.

Alle niveauer kan spille i Outrup golf

Imellem Varde og Nymindegab ligger Outrup, her finder du den populære golfbane, som er ejet af Axelgaard. Der er ca. 27 km til Vejers Strand fra Outrup golfbane, så det er let at komme fra sommerhusområdet og ud at spille golf i Outrup.

Outrup Golfklub er en rigtig hyggelig vestjysk golfklub, der har fokus på det sociale liv og gode golfbaner i naturlige omgivelser. Siden 2006 har det været muligt at spille golf i Outrup, hvor den flotte 9-huls parkbane stod klar. Den unikke vestjyske natur med klitter, søer og store skove har været tydelig inspiration til udformningen af banens forløb og udsmykning. Golfbanen har to udslagssteder, gul og rød, med længder på hhv. 2191 og 1864 meter. Når du spiller golf i Outrup på deres 9-huls bane, skal du gå fem huller med par-3, tre par-4 og et enkelt par 5. Der er altså noget til alle sværhedsgrader, og alle er velkomne på banen.

Du kan også vælge at gå deres Par 3-bane, som er en sjov og lettere måde at spille golf på i Outrup. Banen er især god, hvis ikke du har den store erfaring med golf, og er derfor ideel til bl.a. familier på sommerhusferie, der har lyst til at prøve en skøn udendørs aktivitet og evt. spekulerer i, om golf mon er noget for dem.

Pay & Play hos Outrup Golfklub

Som gæst i et sommerhus lejet igennem die ”hyggelige” Dänen får du naturligvis dit greenfee gratis. Viser det sig, at du falder pladask for at spille golf i Vestjylland, så er der den fordel på golfbanen i Outrup, at de tilbyder Pay & Play. Det vil sige, at du ikke behøver at være medlem af Outrup Golfklub eller have et DGU-kort for at kunne komme og spille golf i det vestjyske. Du behøver bare pakke bilen med alle golf-entusiaster, og så er det ellers afsted mod mange timers hygge, motion og den afslappede atmosfære i Outrup Golfklub.

Driving Range på Outrup Golfbane

Du kan øve dine slag eller bank rusten af svingene med golfkøllen – Outrup Golfbanes professionelle Driving Range står klar uanset formål. Der er 16 udslagssteder, hvoraf hele 10 af dem er overdækket, så du kan stå i læ, hvis det danske vejr ikke helt er med dig på dagen. Som det tidligere er nævnt, er jeres greenfee til at spille golf i Outrup gratis, når I lejer et sommerhus igennem die ”hyggelige” Dänen. Det giver dog ikke adgang til golfklubbens Driving Range. Hvis den skal prøves af, er det muligt at købe poletter til boldautomaten ved informationen. En polet giver 30 bolde, og du har dermed en god gang øvelse.

Hvis du er i tvivl om golf, er noget for dig, så er det nu, du har chancen for at få det afprøvet – benyt tilbuddet om gratis greenfee til Outrup Golfbane og se om golf er noget for dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev