På svampejagt

 

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Gode råd når du samler svampe:

  • Du må kun spise de svampe, som du med sikkerhed kender. Det er ALDRIG nok at tro, at det er den rette svamp, du plukker. du skal vide det.
  • Er du ikke en erfaren svampesamlere, så hav altid en person med, der kender til svampene. Alternativt en eller flere gode svampebøger.
  • Spis kun unge og faste svampe – og aldrig rå. Svampe, der lugter dårligt, skal kasseres med det samme.
  • Lad aldrig små børn samle svampe uden en voksen. Børnene skal være under opsyn, så de ikke lige smager på en forkert svamp.

Med kurv, kniv og pensel

  • Saml svampene i en kurv eller en spand med avis i bunden.
  • Kom aldrig svampe i plastposer, så vil de hurtigt smatte ud!
  • Det er en god ide at have en kniv med til at løsne svampene fra jorden eller det træ, de vokser på. Kniven er også god til at få hele svampen med.
  • Børst svampene rene med for eksempel en pensel i stedet for at vaske dem. Ellers kan de blive bløde og kedelige.
  • Når svampene er sorteret, og de spiselige er rengjort, kan du lave en lækker svampestuvning: Skær svampene i stykker, steg dem på panden i lidt smør, tilsæt lidt fløde, salt, peber og citronsaft. Stuvningen smager rigtig godt på et stykke ristet brød og er en god afslutning på en efterårsdag i skoven.

Svampeuge

Hvis du ikke kan nå nok af svampe - eller blot gerne vil tættere på den sjove fætter, så kan du dyrke muldens konge en hel uge hvert år i september!

Mod svampeugen!

Svampejagt

Det er både sjovt og spændende at gå på svampejagt, og om efteråret er der særligt mange svampe på marker, enge og i skovbunden. Med sund fornuft og kendskab til svampe er det ikke farligt at finde og spise af naturens skatkammer. Følg de gode råd du finder på denne side og kom godt i gang. En svampetur om efteråret er alle tiders aktivitet, hvor der er god mulighed for at få rørt sig og få frisk luft i lungerne. Det kan hurtigt blive til en fast tradition i familien.

Du behøver ikke at spise dem

Du kan godt gå på svampejagt uden at spise svampene. Det er faktisk en meget god idé i starten. Især hvis du ikke har en svampekyndig person med på svampejagten.

Tag svampene med hjem, sortér dem og kig i en god svampebog. Køb for eksempel nogle champignoner, kantareller og østershatte og sammenlign med dem, du har fundet. Bagefter kan du spise dem, du har købt. Det lyder måske ikke lige så hyggeligt og sjovt som at spise de svampe, som du helt selv har fundet. Men det er på den anden side heller ikke sjovt at komme til at spise en giftig svamp. Så som med så meget andet så gælder 'øvelse gør mester' også her - og lige pludselig er du i gang med at tilberede din første svampestuvning af selvsamlede lækkerier fra skovbunden. Og tro os - den smager noget bedre, når du ikke er bange for at have fået fat i en giftig svamp eller to.

Du kan også prøve at lægge nogle store svampehoveder til tørre med lamellerne nedad på et stykke papir. Svampens mikroskopiske sporer (frø) vil drysse ud og lave et flot mønster på papiret. Nogle svampesporer er mørke og andre helt lyse. Prøv derfor med både hvidt og sort papir.

Spisekammer i træerne

Hvis du ser rigtigt godt efter, når du går igennem skoven om efteråret, kan du af og til gøre en mærkelig opdagelse. På træernes grene og i barkens revner kan der sidde mange forskellige slags svampe, som ellers vokser på jorden. Det virker nærmest, som om nogen har anbragt dem dér, for at de skulle tørre i efterårssolen. I virkeligheden er det et egern, der har samlet dem som forråd til den kolde årstid. Det drejer sig for eksempel om brungule rørhatte, honningsvampe og kantareller.

Vidste du det?

Paddehatte er et andet ord for svampe. I gamle dage troede man, at padderne (frøer og tudser) sad i læ under svampene, når det regnede. Derfor navnet paddehatte.

Hverken eller…

Når man før i tiden fandt nye ting i naturen, så blev de kategoriseret som en del af enten dyreriget eller planteriget. Hvis de da ikke hørte til mineralriget (altså alt det "døde" i naturen, som sand og sten). Men man kunne ikke finde ud af, hvad man skulle stille op med svampene. De var ikke dyr eller mineraler. Men de passede heller ikke ind hos planterne, som lever af energi fra solens lys og CO2 fra luften samt vand og gødningsstoffer fra jorden. Og svampe kan ikke fange energien i solens lys – de mangler det grønne farvestof, klorofyl. Svampen har derfor fået deres helt eget rige, nemlig svamperiget - og man har fundet ud af, at de er tættere på at være beslægtet med dyreriget end med planteriget. Én ting er i hvert fald sikker: svampen er en gudespise.

Find et skønt sommerhus ved Vejers Strand
  • {{tab.name}}
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.
see more results {{activeTab.linkText}}
Tilmeld dig vores nyhedsbrev